BEHANDLING
Supervision
TERAPIEN
Handler om…
Når du ved at medfølelse og indlevelse er en forudsætning for at kunne hjælpe andre! og du mærker at det kan være omkostningsfuldt, Hvordan passer du på sig selv?
Kender du det at være frakoblet dig selv? Følelsen af at være ved at drukne af indtryk og pres, der hvor du stille og roligt mister kontakten til dig selv.
Supervision hjælper dig til at blive forbundet. Sammen kan vi bygge bro mellem dine oplevelser, sansninger, refleksioner og handlinger.
Supervision er en metode, der understøtter den faglige kvalitet i dit arbejde. Supervision tilbydes både individuelt og i grupper og tilpasses din rolle, din erfaring og din arbejdssituation.
Supervision er til dig, der ønsker at bygge bro til nye indsigter i dit faglige virke, som bidrager til større klarhed, bevidsthed og faglig integritet.
Jeg har særlig fokus på at forebygge udbrændthed, sekundær traumatisering og stress hos den fagprofessionelle. I supervisionen vægter jeg samarbejdet og det at være nysgerrige, grundige, reflektoriske, samt skabe kontakt til nye bevidsthedslag.
Supervision er for dig, der arbejder med mennesker – og som mærker, at din krop og nervesystem er ligeså meget en medspiller, som dine mentale processer i dit arbejde.
Krop og nervesystem i supervision
I supervisionen inddrages også krop og nervesystem som en måde at balancere og støtte de mentale og faglige processer. Det kan f.eks være gennem bevidst åndedræt eller støttende bevægelser. Supervision kan gøre dig bevidst om de ressourcer, du allerede besidder, din rolle og støtte dit fundament i dit arbejde
Sådan samarbejder vi i supervisionen
Supervisionen inviterer dig ind i et præstationsfrit rum med plads til faglig refleksion, nysgerrighed på intention og fordybelse i nye perspektiver, der støtter både trivsel og faglig helhed.
Vi arbejder med dine cases ved at Bygge Bro:
- Mellem praksis og forståelse
Vi sætter ord på det, der sker i arbejdet – både fagligt og menneskeligt – så erfaringer integreres og giver mening. - Mellem indre oplevelse og ydre handling
Vi går i proces med det, du mærker, tvivler på eller bliver berørt af, og undersøger retning og mere bevidste valg i praksis - Mellem krop, følelser og faglighed
Vi inviterer det sansede, det følelsesmæssige og det faglige ind i rummet og bygger bro mellem at vide, mærke og gøre. - Mellem dig og den anden
Gennem refleksion styrkes forståelsen for relationer – til de involverede, kolleger og dig selv – med åbning til større nærvær og tydelighed.

Temaer vi kan arbejde med i supervisionen:
Jeg faciliterer et trygt og præstationsfrit rum, hvor der er plads til at rette venlighed, tillid, kontakt og tryghed ind mod din faglige rolle.
Supervision er for dig, der:

Praktisk information
Supervision tilbydes både individuelt og i gruppe.
- Individuel supervision: 60 minutter
- Gruppesupervision: 120 minutter
Rammerne aftales, så de passer til din faglige rolle og dit behov.
Min faglige baggrund
Min faglige baggrund rummer en bred vifte af erfaringer og kompetencer, som tilsammen danner fundamentet for min tilgang til supervision. Jeg arbejder relationelt, kropsligt og psykologisk og med skarphed for både faglighed, nervesystem og menneskelige processer.
Jeg er uddannet psykoterapeut MPF, traumeterapeut, PD i pæd. psykologi, supervisior og har års erfaring som specialsygeplejerske i psykiatrien, herunder landsdækkende efteruddannelse i diagnostik og psykopatologi.
Derudover inddrager jeg kropslige og regulerende metoder, som en måde at balancere og støtte de mentale processer og refleksioner i din faglighed.
Den samlede faglige erfaring gør det muligt for mig at møde dig nuanceret og støtte dig i den retning, der er meningsfuld for dig.
HVIS DENNE TERAPI PASSER HOS DIG
Kontakt mig
Hvis denne terapi rammer noget hos dig og passer til netop dine udfordringer, så er du velkommen til at kontakte mig. På den måde finder vi den rette vej og proces til dig. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget, som du er i tvivl om eller har spørgsmål ang. denne behandling, så skal jeg forsøge at besvare dem på bedst mulig vis.
ØNSKER DU AT VIDE MERE OM
Mine arbejdsmetoder
Hvis du ønsker at vide omkring mine behandlinger og arbejdsmetoden, så kan du klikke på knappen herunder.
Her kan du læse en mere uddybende beskrivelse af hver enkelt behandling/metode. På den måde kan du bedre spore dig ind på hvad netop din udfordring er og efterfølgende kontakte mig – så finder vi sammen vejen for dig.
